Rust
Der findes tre former for rust Tobacco Rattle Virus (TRV), Potato Mop Top Virus (PMTV) og fysiologisk rust. Desuden giver virus Y-NTN rustlignende symptomer med ringe på kartoflens overflade.

TRV og PMTV er kendetegnet ved at give rustfarvede ringe, prikker og streger i kartoflerne, mens fysiologisk rust kun ses som prikker.

TRV kan leve på 400 forskellige værtplanter og overføres af mikroskopiske fritlevende nematoder kaldet Thricodorus. På grund af det store værtplanteregister kan TRV ikke bekæmpes med sædskiftet. Bekæmpelse af nematoderne er heller ikke muligt, da det ikke er tilladt at gasse jorden i Danmark. Det er derimod muligt, at mindske antallet af nematoder, da de foretrækker bestemte værtsplanter. Dyrkning af rug, havre, lupin, lucerne, ræddike og kartofler har således vist, at det mindsker antallet af nematoder, mens dyrkning af raps og hvede øger antallet. Den bedste metode til at undgå rust er dog ved at dyrke resistente sorter. Bintje og Oleva er resistente sorter, mens Asparges, Kennebec og Folva er meget modtagelige for TRV.

PMTV kan kun leve på kartofler, nogle få andre natskyggearter og hvidmelet gåsefod (melde). Overførslen mellem planter sker via Pulverskurv svampen, der især foretrækker vandlidende jorde (findes dog også i tørre egne som Australien og Israel). Mod PMTV er der heller ingen bekæmpelsesmuligheder. Rustfri læggekartofler, undgå dyrkning på vandlidende jorde og begrænset vanding under knoldannelse er de muligheder, der er, for forebyggelse af PMTV. Bintje, Asparges, Revelino og Oleva er resistente for PMTV men Asparges og Revelino er modtagelige for TRV, så man skal kende sin rust.

Fysiologisk betinget rust er ikke en sygdom, men forårsages af andre forhold. Nyere forskning tyder på, at Calcium indholdet i jorden har indflydelse på fysiologisk rust kombineret med vejrforhold som varme og tørke. Problemet menes at opstå, når der er kraftig knoldvækst, hvor cellevæggene ved mangel på calcium bliver for tynde, hvorved der sker indre sprængninger. Dette medfører dannelse af brune pletter pga. jernforbindelser, der kommer i kontakt med ilt når cellerne springer. Udbringelse af kalk på meget sure jorde tyder på, at have en effekt mod fysiologisk rust. 

Sølvskurv Helminthosporium solani

Som navnet antyder giver denne svampesygdom sølvgrå pletter på knolden. Under optimale forhold kan svampens konidier (sporehuse) ses som små sorte prikker i randen af de sølvgrå plamager. Det sølvagtige udseende skyldes, at svampen løsner det yderste cellelag i kartoflens hud, hvorved der skabes et luftfyldt hulrum. Ved længere tids lagring, vil dette medføre væsketab når kartoflens tynde hud revner. Symptomerne ses først efter lagring i et stykke tid. Sølvskurv forveksles ofte med Black-dot.

Et kraftigt angreb af sølvskurv kan let medføre et vægttab på op til 10%. Desuden medfører belægningen på kartoflerne, at kvaliteten af spisekartoflerne forringes. Dette sammenholdt med, at svampens mycelium kan vokse ind i kartoflens spireøjne og medføre dårlig fremspiring, gør den til et alvorligt problem i lægge- og spisekartoffel produktionen. Problemet med sølvskurv vises stor opmærksomhed i vore nabolande, mens det i Danmark ikke tillægges den store betydning. Dette svarer dog ikke til erfaringerne fra praksis, hvor der tiltider er store problemer med sølvskurv.

Forebyggelse
Undgå at lægge inficerede knolde, da smitten overføres med læggematerialet. Dette kan være svært, da sølvskurv ikke altid er synlig på tørre kartofler. Svagt inficerede knolde udgør den største smitterisiko, da svampen kun kan smitte fra området mellem sygt og raskt væv. Der findes ingen dansk oversigt over sorternes modtagelighed, men problemer med angreb kendes fra Bintje og Sava, mens Hansa er mindre modtagelig. Undgå kartofler på vandlidende arealer, da svampen stimuleres af høj fugtighed. Lad ikke kartoflerne ligge i jorden mere end 2-3 uger efter nedvisning. Skånsom optagning er altid vigtig også når det gælder om at undgå sølvskurv.

I lageret skal der sørges for en hurtig tørring af kartoflerne. Efter sårhelingsperioden (maks 2 uger ved 10-15 grader) skal der ske en hurtig nedkøling til maksimalt 4 grader. Undgå kondens i kartoflerne, da fugt får svampen til at sporulere. Undgå unødig håndtering af kartoflerne. Rengøring af lager og maskiner for jordrester er vigtigt for at undgå en videreførsel af smitten.

Bejdsning: Bejdsning af læggekartofler med produktet Maxim har effekt mod sølvskurv.