Vinterhvede

VINTERHVEDE


 

Vinterhvede er den kornafgrøde, der har det største udbyttepotentiale. For at dette kan udnyttes fuldt ud er der en række driftsmæssige forhold, som skal være optimale. Vinterhvede kræver derfor en detaljeret planlægning og en sikker management under dyrkningen.

For at fastholde det høje udbyttepotentiale er en god overvintring nødvendig. Dette stiller krav til sorternes vinterfasthed, til kvaliteten af såarbejdet, såtidspunktet og om optimalt udviklede planter før vinterens komme.



Sædskifte
For at sikre udbyttet på et højt niveau år efter år, bør hvede dyrkes i et sædskifte, og bør her gives den bedste plads. Gode forfrugter er raps, ærter og andre bredbladede afgrøder, samt i en vis udstrækning havre. I visse situationer kan dyrkning af flere års hvede eller endog ensidig hvededyrkning være aktuel. Ensidig hvededyrkning er især aktuel på marsk-jorder og andre stærkt lerholdige jorder, hvor vårsæd ofte vil give store problemer med en vellykket etablering. Ligeledes vil der på svineejendomme på god jord også ofte være en række gode argumenter for flere års hvede eller ensidig hvededyrkning. Såfremt der vælges, at så hvede efter hvede, bør der af hensyn til risikoen for angreb af goldfodsyge anvendes Lattitudebejdset udsæd.

 

Såtid
Efter en god forfrugt (raps, ærter, havre, kartofler etc.) bør vinterhvede sås første gang, jorden er tjenlig efter 1. september. Talrige forsøg og erfaringer fra praksis viser, at dette generelt vil give det største udbytte. Som oftest vil udbyttet være nogenlunde uændret ved såning indtil 15-20. september, hvorefter udbyttet som regel langsomt falder ved en udsættelse af såningen. Efter en dårlig forfrugt, (hvede, byg, etc.) bør såningen tidligst ske i sidste del af september for at mindske risikoen for angreb af især goldfodsyge. Især på lidt mildere jordtyper, bør også anvendelse af Lattitudebejdset udsæd overvejes. Ved tidligere såning bør Lattitudebejdset udsæd altid anvendes. Udsædsmængden fastsættes ud fra såtid, såbedets kvalitet, jordtypen og tusindskornsvægten.

 

Gødskning
Vinterhvede er en af de afgrøder, der betaler bedst for tilførsel af gødning. Normalt kan en udbyttestigning på 25 – 40 hkg. pr. ha forventes for tilførsel af ca. 175 kg N pr ha. Hvede kan betale for en tilførsel på noget over 200 kg N. pr. ha. Dette kræver dog selvsagt, at der er plads indenfor kvælstofkvoten.



Ukrudt
Ukrudtsbekæmpelse. Enhver vellykket ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede starter om efteråret. Bekæmpelse af græsukrudt lykkes klart bedst ved en sprøjtning udført, når sprøjtesporene tydeligt ses. Ligeledes gennemføres bekæmpelsen af det tokimbladede ukrudt bedst og billigst ved en efterårssprøjtning. Selvom ukrudtsbekæmpelse bedst foretages om efteråret kan forårsbekæmpelse også være nødvendig i visse situationer. Det gælder især, hvis der om vinteren, er sket nyfremspiring af burresnerre, kamille, snerlepileurt, alm. rajgræs, mm. Til forårsbekæmpelse er flere midler udmærkede løsninger, den endelige ukrudtssammensætning afgør middel og dosis.

 

Sygdomme
Angreb af svampesygdomme kan give meget alvorlige udbyttetab i vinterhvede. En effektiv svampebekæmpelse er derfor nødvendig i en rentabel hvedeavl.

Goldfodsyge 
Er oftest et problem i kornrige sædskifter, hvorfor et sundt sædskifte anbefales. Udsæd bejdset med lattitude må forhandles i Danmark og har en god effekt mod svampen.

Knækkefodsyge 
Er meget sædskiftebetinget og optræder specielt efter flere års hvede eller rug. Svampen kan dog bekæmpes tidligt i foråret, hvis der er mere end 30 – 35 % angrebne planter.

Meldug 
Angreb er normalt værst i stressede afgrøder, tørke, overdreven tidlig N-gødskning etc., samt på sandjorder. Der er udmærkede midler til rådighed på markedet til bekæmpelse af meldug

Bladplet og brunplet
Disse svampe kræver fugtighed for at spredes, hvorfor de er værst i nedbørsrige perioder. Strobiluriner har god effekt – f.eks. i et sprøjteprogram sammen med en triazoler og SDHI’er.

Gulrust 
Ses med års mellemrum, hvis en sorts resistens bryder sammen. En eventuel bekæmpelse kan foretages med gængse svampemidler.



Skadedyr
Ved tidlig såning i milde efterår kan der med luseangreb på de nyfremspirede planter overføres en virus til planterne, som i det følgende forår fremkalder havrerødsot. Findes der lus i marken i midten - slutningen af september bør en bekæmpelse med et pyrethroid foretages sammen med ukrudtssprøjtningen. I fremspiringsfasen kan angreb af snegle give anledning til fatale skader, især på svære lerjorder i fugtige år. Angreb kan bekæmpes med sneglemidler. Om efteråret kan der desuden forekomme angreb af gåsebillelarver, smelderlarver, forskellige græsfluer, o.a. Bekæmpelse er vanskelig for ikke, at sige umulig. I løbet af forsommeren kan der komme angreb af bladlus, i enkelte – især tørre år, kan de i løbet af sommeren udvikle sig med betydelig udbyttenedgang til følge.