Alm rajgræs

ALM. RAJGRÆS


Danmark er på grund af klimaet en forholdsvis stor aktør indenfor produktion af frøgræs. Alm. Rajgræs er den mest anvendte græsart i grasmarksblandinger og blandt de mest udbredte i plæneblandinger. Den kan dyrkes på de fleste jordtyper undtagen humusjorde, dyrkes der alm. Rajgræs på sandjord skal dette kunne vandes.

Udlæg
Rajgræs udlægges for det meste om foråret med vårsæd som dækafgrøde, der høstes således først frø året efter det er udlagt. Det er også muligt at etablere frøgræsset i renbestand i august måned.

Ved såning tilstræbes en plantebestand mellem 75 og 125 planter pr m2. Færre planter kan dog sagtens give et tilfredsstillende udbytte, hvis disse er kraftige, og jævnt fordelt. Der kan anvendes flere metoder til at så rajgræssen, det vigtigste er, at sådybden er 1,5-2,0 cm. Sås rajgræssen separat, skal det helst være samme dag som dæksæden.

Ved høst af dæksæd skal tærskespild undgås og der bør sættes en kort stub så udlægget får mest mulig lys. Halmen fjernes straks efter høst. Er der en kraftig vækst i udlægget om efteråret bør der foretages en afpudsning, dog ikke senere end 20. oktober, da en senere afpudsning øger risikoen for udvintring.

Avles der 2 år på frøgræsset skal der efter første frøhøst foretages en afbrænding af halm og stub. Dette sikrer det bedste udgangspunkt for de nye skud, og en del spildfrø vil ligeledes miste spireevnen. Efter første års høst skal det vurderes om marken er ren nok (kvik), og at marken ikke er for tæt. Er det ikke muligt at foretage en afbrænding, bør der i stedet tilføres op til 70 kg N og tages et slet i oktober måned. Dette sikrer, at spildfrø ikke får lys nok til at få sig etableret og derved give for tæt en afgrøde.

Ukrudt
Et til to år før udlæg af rajgræs, påbegyndes en effektiv bekæmpelse af kvik, da forekomst af kvik i færdigvaren medfører væsentlige fradrag ved afregning. Flere andre ukrudtsarter betegnes som problematiske da de stort set ikke kan frarenses i marken. Dette gælder blandt andet, Haremad, skræppe, blød hejre, rævehale, Svingler og hundegræs.

Er rajgræsset lagt ud i vårbyg, kan der stort set foretages samme ukrudtsbekæmpelse som normalt. Der må selvfølgelig kun anvendes midler der er godkendt til anvendelse i udlægsmarker. En todelt ukrudtsbekæmpelse kan være at foretrække for at sikre en ren udlægsmark. Efterårsudlagt rajgræs, har en dårlig konkurrenceevne mod ukrudtet, hvorfor en god ukrudtsbekæmpelse skal foretages når dette fremspirer.

I høståret kan det ofte være nødvendig at foretage en ukrudtsbekæmpelse, afhængig af ukrudtsarter. Kamille er stærkt generende ved høst, hvorfor der ikke skal forefindes særlig mange kamille i marken før en bekæmpelse anbefales. Høst Langt det meste rajgræs høstes i dag på roden, men rajgræs ken tærskes efter forudgående skårlægning. Skårlægning kan være aktuelt, hvor der ikke findes plantørreri, eller hvor rajgræsset ikke er gået i leje eller blot er meget uens. Skal der foretages skårlægning bør dette ske på gulmodenhedstadiet. Skåret skal vejre 1-2 uger, alt efter vejr og skårtykkelse, hvorefter det høstes.

Høst
Er afgrøden ensartet moden og gået helt i leje, kan den med fordel høstes direkte på roden. Normalt vil høst direkte på rod kunne ske med en vandprocent lidt under 30%. Dette kræver at frøet straks efter høst lægges på plantørreri, eller i tørrevogne, hvor der blæses med rigeligt luft døgnet rundt, også selv om det regner. Får frøet lov til at ligge uden at blive beluftet, med en vandprocent mellem 20 og 30% kan det miste spireevnen i løbet af ganske få timer