BJ-Agro tager Flex Bladgødning til Tyskland

LANDBRUGET TAGER I STIGENDE GRAD PLANTEANALYSER OG FLEX FERTILIZER GØDNINGEN TIL SIG. BJ-AGRO OPLEVER DERFOR STOR VÆKST I SALGET AF BLADGØDNING, OG MED ANSÆTTELSE AF RÅDGIVER GEORG WERRES SKAL NORDTYSKE LANDMÆND NU OGSÅ HAVE GLÆDE AF DEN EFFEKTIVE GØDNINGSMETODE.


Benny Jensen, direktør for rådgivning og forsøg hos BJ-Agro, har store forventninger til det tyske marked, som virksomheden nu vil gå ind i med planteanalyser og bladgødning til optimering af planteavlen.

- Tyskland er kommet senere i gang med reduktion af deres kvælstofforbrug end i Danmark. Vi har med vores planteanalyser og Flex Fertilizer Bladgødning mulighed for at hjælpe tyskerne til optimering og nyttiggørelse af deres kvælstof, samtidigt med, at planteanalyserne kan bidrage til optimering af planternes øvrige behov for f.eks. fosfor og mikronæringsstoffer, lyder det fra Benny Jensen.

Til at rådgive de tyske landmænd i brugen af planteanalyser og Flex Fertilizer Bladgødninger har BJ-Agro ansat Georg Werres, der bor i Kegnæs ved Als. Georg Werres har mere end 30 års erfaring med rådgivning i Tyskland.

- Det er et scoop for os at have fundet en kapacitet, der bor i Danmark og har stort netværk og erfaring med tyske landmænds traditioner samt regulatorisk erfaring med de tyske forhold. Derfor er vi meget glade for at kunne byde Georg velkommen på vores team af dygtige planteavlsrådgivere, siger Benny Jensen.

For at imødekomme den stigende efterspørgsel på Flex Fertilizer bladgødning i Danmark og fremadrettet også kunne servicere det tyske marked, udvider BJ-Agro produktionskapacitet af Flex Fertilizer på fabrikken i Hovborg med 50 procent. Fabriksudvidelsen forventes at stå færdig i november 2023.

 

 

For mere information kontakt:
Benny Jensen, direktør for rådgivning og forsøg, tlf. +45 4019 9580
Georg Werres, Dipl. Ing. Agro Tyskland, på tlf +49 172 2673891

Georg Werres vil fremover være BJ-Agros rådgiver i Tyskland.