BJ-Agro gennem 25 år


Rådgivning og Fælleshandel - gennem mere end 25 år

 

BJ-Agro - yder ”Tre i én” service! Professionel planteavlsrådgivning og indkøbsforening for planteavlere og mælkeproducenter, kombineret med salg af miljøvenlige produkter til landbruget - hvordan fungerer det?

 

Planteavlsrådgivning 

Vi sætter kunden i centrum og optimerer drift og økonomi gennem nærvær og viden. BJ-Agro har i mere end 25 år ydet rådgivning på højt fagligt niveau til gavn for planteavlere og kvægbrug over hele landet. Den rette strategi og planlægning af afgrøder, sorter og gødning, sikrer sammen med hyppige markbesøg og møder i erfagrupper udbytte og kvalitet. Vi har landets stærkeste kartoffelteam og dygtige specialister i grovfoder, men vi rådgiver også rene planteavlsbedrifter uden kvæg og kartofler, hvor vi adskiller os på vores politiske uafhængighed og intensiteten i vores rådgivning. Vores kunder er organiseret i medlemsforeningen BJ-Agro-gruppen, hvor den valgte bestyrelse i tæt samspil med BJ-Agro, sikrer at rådgivning og fælleshandel hele tiden er tilpasset medlemmernes behov.

 

Indkøbsgrupper

Mere end 25 år med FÆLLESHANDEL til planteavlere og mælkeproducenter. Udover professionel planteavlsrådgivning, formidler vi aftaler om køb og salg for over 200 mio. kr, på vegne af vore medlemmer i BJ-Agro-gruppen og i BJ-Agro’s kvæggruppe (dannet 2008). Herved dækker vi vore medlemmers indkøbsbehov for gødning, såsæd, kemi, olie mv., og hjælper med salg af korn og raps. Kvæggruppen er udelukkende for mælkeproducenter, som serviceres med indkøb af råvarer, mineraler, foderkridt, fedt, kalk mv. Ideen med konceptet var at styrke kvægbrugerens muligheder for rabatter og rettidige handler, samtidigt med at den enkelte kunde kan koncentrere sin tid omkring det han er bedst til - nemlig den daglige drift.

 

Salgsprodukter 

I 20 år har vi leveret miljøvenlig produkter til planteavlere og mælkeproducenter. Det startede med import og forsøg med midler som Crop-Set og Grain-Set til vækststimulering i kartofler og majs, og er siden blevet suppleret med midler til ensilering, diarré, toxinbinding, majssorter mv. Nu er vi også blevet producent og forhandler af det danske gødningskoncept, Flex Fertilizer, hvor vi på anlægget i Holsted laver flydende gødning med helt specielle egenskaber. Vi tilbyder individuelt tilpassede NPK-blandinger, NP-gødninger med markedets bedste fosforudnyttelse, N-18 til hurtig bladoptagelse og effekt i bla. majs, raps, korn og kartofler, samt blandinger af effektive mikronæringsstoffer.

 

Samlet og alligevel adskilt!

Man skal ikke købe produkter for at være med i rådgivning og fælleshandel, eller omvendt. Agronomerne i marken rådgiver så uafhængigt som muligt, og er der brug for en vurdering eller tilbud, feks. om behov for ensileringsmiddel i majs, kan kunden ringe til en af de rådgivende sælgere. Samlet set har både rådgivning, fælleskøb og produktsalg stor gavn af sparring og input fra de forskellige delområder, og er tilsammen med til, at vi kan levere den bedst mulige service, til gavn for landmandens bundlinje!

Benny Jensen

Agronom


+45 40 19 95 80
benny@bj-agro.dk