VÅRBYG


Maltbyg
Maltbyg er en af de mest profitable kornafgrøder. Men, hvis avl af maltbyg skal være en god forretning, skal det lykkes stort set hvert eneste år. Dette kræver en sikker hånd i dyrkningen. Vandmangel, svampe- og luseangreb kan hurtigt ødelægge udbytte, sortering og proteinindhold. Maltbygdyrkning kræver sikker management og konsekvent indsats. Maltbyg lykkes bedst på jorder i god kultur og med en sikker vandforsyning. Lermuldede jorde er klassiske maltbygjorde, men også gode muldjorde, samt vandede sandjorde i god gødningskraft med styr på de forskellige dyrkningsfaktorer er velegnede.

Sortsvalg
Sortsvalget retter sig især mod de afsætningssikre sorter, som efterspørges af de førende malterier. Ofte har de forskellige grovvarefirmaer deres egne favoritter, som kun de gør en indsats for.

Dette forhold skal vurderes i forbindelse med sortsvalg, især hvor maltbyggen dyrkes i friavl, d.v.s. uden en avlskontrakt med et firma.

Såtid
Maltbyg bør sås, første gang jorden er bekvem og jordtemperaturen er over 6-7 grader med udsigt til fortsat gode vejrforhold. Sådybde ca. 3-4 cm og der anvendes en udsædsmængde, der sikrer et plantetal på ca. 300 - 350 planter pr. m2.

Gødskning
Maltbyg tilføres en kvælstofmængde, afstemt efter forfrugt og jordtype, samt muligheder for vanding. Placering af gødning ved såning anbefales, da dette sikre en bedre og ensartet gødningstilgængelighed fra vækststart. Gødningsplacering øger udnyttelsen af kvælstoffet, hvorved udbyttet øges og proteinprocenten fastholdes på rette niveau. Hvis der anvendes gylle, bør dette ske i moderate mængder, og gyllen bør nedfældes i stubjorden før pløjning om foråret.

På lettere sandjorde kan en delt tilførsel af kvælstof, med ca. 50 % ved såning og resten ved buskning være en fordel, idet en mere harmonisk udvikling derved sikres. Desuden kan kraftig nedbør umiddelbart efter gødskning udvaske en del af kvælstoffet, hvorfor en delt gødskning spreder denne risiko.

Udover kvælstof skal der være tilstrækkelige mængder af øvrige næringsstoffer tilstede. Dette sikres enten gennem husdyrgødning eller gennem anvendelse af en passende NPK gødning med svovl. På mange jorde er det det desuden nødvendigt med en eller flere tildelinger af mangan.

Ukrudt
Der er forskel på de enkelte maltbygsorters konkurrenceevne overfor ukrudtet. Dette bør der tages hensyn til, når sprøjteplanen udarbejdes. Ukrudtet må ikke få lov at genere afgrøden, idet både udbytte og sortering ellers hurtigt påvirkes. Det er vigtigt, at ukrudtsbekæmpelsen sker tidligt, hvis effekten ved de små doseringer, der anvendes i dag, skal sikres.

På mange ejendomme er det også i vårbyggen, at bekæmpelse af rodukrudtet skal finde sted. Dette gælder både ved forekomst af tidsler, gråbynke og agersvinemælk. Her vil en passende indsats af et MCPA-holdigt produkt, evt. i kombination med Express i slutningen af maj være at foretrække. 

Sygdomme
En lang række sygdomme kan angribe maltbyg, og forårsage store udbyttetab. I spiringsfasen kan angreb af fusarium betyde svækkelse af kimplanterne med dårlig fremspiring og svage planter til følge. Dette bejdses der normalt imod, hvilket generelt er effektivt.

Senere kan en række bladsvampe, såsom meldug, bygbladplet, skoldplet og bygrust give problemer, og store udbyttenedgange, dårlig sortering og højt proteinindhold. I fugtige år og i sædskifter med majs kan der forkomme aksfusarium.

En målrettet indsats er derfor påkrævet mod disse skadevoldere. I de fleste år har en sprøjtning omkring 1. juni, med et almindeligt bredtvirkende middel, efterfulgt af endnu en behandling i midten af juni med et strobilurinholdigt middel, givet særdeles gode resultater. Ofte ses en forbedring i sorteringen på 5 - 10 procentpoint og et merudbytte på 5 hkg pr ha eller mere. Samtidig fås en bedre kvælstofudnyttelse.

Skadedyr
Angreb af havrenematoder kan give anledning til store udbyttetab. Angreb forekommer i kornrige sædskifter. Her bør der dyrkes sorter, der er resistente overfor nematoderne, og således kan forhindre deres opformering.
Angreb af stankelben og smælderlarver kort efter fremspiring kan i visse år være meget tabsvoldende. Stankelben og smælderlarver kan ikke bekæmpes i vårbyg.

Senere kan angreb af kornbladbillens larve give problemer, larverne gnaver i bladet, hvorved der opstår vindueslignende striber. Larven genkendes som en sortbrun slimklat, der let brister ved berøring. Larverne kan bekæmpes ved at medtage et Pyrethroid sammen med svampesprøjtningen. Angreb af kornbladbillelarver er sjældent særligt tabsvoldende - kun ved meget kraftige angreb i tørre perioder kan det være slemt. Derimod kan angreb af bladlus give store udbyttetab. Det bedste tidpunkt til bekæmpelse heraf er normalt, når lusene i midten til slutningen af juni opformeres kraftigt i afgrøden.

Høst
for sikre en god kernekvalitet med en pæn gylden farve, bør høsten gennemføres, så snart kornet er modent og vandprocenten er under 16 - 17.

En hurtig, men skånsom nedtørring er en forudsætning for at bevare den gode kvalitet og sikre spireevnen.