Lagring

LAGRING AF KARTOFLER


Når kartoflerne skal lagres, er der nogle vigtige forholdsregler, som bør tages i betragtning, for at sikre en succesfuld proces. Kartoflerne må ikke ligge i jorden længere end højst nødvendigt efter nedvisning (ca. 3 uger), for at mindske opformeringen af rodfiltsvamp, phoma, fusarium og sølvskurv.

Kartoflerne skal tages skånsomt op. De skal helst skilles i størrelse allerede ved indlagring, for at undgå unødig sårheling og sygdomssmitte. Hvis ikke der findes udstyr til dette på ejendommen, kan kartoflerne sorteres direkte på optageren ved avl af egen opformering. Der bør køres med en stor lysning i jordkæden, så de mindste knolde falder ud. Hvis de største knolde samtidig pilles fra på optageren, er der en færdigvare, som ikke skal røres igen, før de fyldes i læggeren.
Det er vigtigt at kartoflerne tørres hurtigst muligt – enten i vogne, i kule eller kasser. Blot få timers fugt på knoldene kan fremme de fleste svampesygdomme, for ikke at nævne blødråd- og sortbensbakterier. Således har skotske forsøg vist, at der var langt mindre problemer med sølvskurv i lagre med tvangsbeluftning (svarer feks. til tørring i vogne), sammenlignet med lagre med omluftsventilation, hvor luften selv cirkulerer – næsten naturligt (svarer feks. til kuler).

Tørringshastighed i kuler kan øges ved at lade dem stå godt åbne, placere dem så vinden kan komme til og evt. placere ventilationskanaler i bund eller top. Husk i øvrigt at dække med rigeligt halm. Rughalm er bedst egnet pga. det stive strå. Der skal regnes med ca. 1 rundballe halm pr. løbende 5 mtr. kule (20 tdr./mtr.) – foruden yderhalmen.



 

Er der tvivl om kartoflernes sundhed, eller er de taget meget fugtigt op, kan tørringen fremskyndes kraftigt ved at gøre kulen mindre. Holdbarhed og spirevillighed påvirkes ligeledes positivt ved at mindske kulestørrelsen.

Ved løslagring i hus skal der være mulighed for ventilering fx. via luftkanaler. Ved lagring i kasser, kan kasserne stå udenfor et sted med god luft i 2 uger mens de tørrer og sårheler. Det kan være i en række ved marken, med en rundballe halm rullet henover, eller det kan være under et halvtag ved gården, en staklade mm. – pas dog på at slagregn ikke kan fugte knoldene fra siderne.

Systemet er dog kun egnet til egen opformering, pga. grønfarvning af kartofler gennem sprækker i kasserne. Alternativt kan der i England købes kunstfibre tæpper, som beskytter mod både fugt og lys. Tæpperne har en isoleringsevne svarende til ca. 45 cm halm, så de er velegnede til feks. Større løslagre i lader og maskinhuse mm. Tæpperne skulle være meget holdbare og lette at rengøre, så de kan anvendes i mange år.

Endelig er der i udlandet udviklet et tørresystem til kasser, hvor kasserne i huset stilles i blokke på 4x4 kasser i grund areal og typisk 4-5 kassers højde. Disse blokke pakkes ind i lufttæt materiale (plast el.lign.), med en suge-ventilator i toppen. Tyske forsøg har vist, at hvis der kun er åbninger for neden i kasse-blokken, sker der en forholdsvis kraftig udtørring af kartoflerne i de nederste kasser. Dette kan reguleres ved at have mindre lufthuller, ud for hver kassebund, hvorved tørringen forløber meget mere jævn i alle kasser.


 

Hurtig sårheling ved ikke alt for høj luftfugtighed 2 uger med 12-15 grader og 75-80 %RH, er en fordel mod flere sygdomme, som feks. Sølvskurv og phoma.

Hurtig nedkøling efter sårheling til den ønskede lagertemperatur. Benyt kølige nattemperaturer. Blæs aldrig med luft, der er varmere end kartoflerne, det giver kondens. Nedkøling skal forgå så jævnt som muligt og ikke med mere end 0,5 grad pr døgn.

Kølig opbevaring (3-4 C.) hjælper mod de fleste lagersygdomme, inklusiv ovennævnte, så her er kølehusopbevaring bedst - specielt fordi svingende temperaturer generelt fremmer sygdomme som feks. Sølvskurv, foruden at det øger knoldenes fysiologiske alder. Husk at kartofler til pulver, chips og pommes-frites ikke må komme under ca. 8 grader C., da der så dannes sukker som giver mørkfarvning ved stegning.