PlantportalGUDP-FORSØG UDVIDES IGEN. EFTER PERSPEKTIVRIGE RESULTATER I 2025 UDBYGGER FIRE LANDBRUG I DET JYSKE OG FYNSKE NU FORSØGSINDSATSEN MED EFTERAFGRØDER TIL BIOGAS TIL HELE 300 HA.
Landbruget er en vigtig del af den grønne omstilling, hvor biogas bidrager til fortrængning af fossil olie og naturgas. For at optimere gasproduktionen er det en fordel at kunne blande husdyrgødning med øvrige biomasser som f.eks. spildprodukter og planterester. Samtidig kommer der øgede krav til landbruget om etablering af efterafgrøder for at reducere kvælstofudvaskningen.
Derfor undersøger fire landmænd nu for tredje år i træk potentiale og udfordringer i efterafgrøder til biogas i et omfattende forsøg, der netop er udvidet til 300 ha. Projektet er vidensmæssigt bakket op af AU og rådgivningsvirksomheden Fremsyn og finansieret af landmændene, GUDP-puljen og Vestjyllands Andel.
- Det er en fornøjelse at se, hvordan de fire landbrug går all in med deres idérigdom og erfaring for at finde og demonstrere best practice, siger Ulrik Kragh, der er projektleder på projektet og administrerende direktør i BJ-Agro:
- Det er blandt andet dette engagement, der har gjort det muligt, at vi i 2026 kan udvide forsøgsarealet og forfine varianterne yderligere.
Økonomisk bæredygtigt bidrag til grøn omstilling
I forsøget afprøves 10 forskellige varianter og metoder med henblik på optimering af dyrkning og lagring af efterafgrøder til biogas. Målet er sammenhæng i økonomi, forbedring af jordens frugtbarhed, øget biogasmængde, der fortrænger fossil gas og olie, mindre kvælstofudvaskning og ikke mindst mindre lattergasemission.
- Netop denne cocktail af muligheder gør det interessant at udvikle og demonstrere, hvordan efterafgrøder kan ændres i opfattelse fra "irritation midt i høst" til en økonomisk bæredygtig indsats, der bidrager til respekten for landbrugets bidrag i den grønne omstilling, siger Ulrik Kragh fra BJ-Agro.
I 2025 var der meget positive resultater med tidlig såning af olieræddiker spredt fra plejesporene. I år bygges der videre på disse resultater med forskellige varianter af udsædsmængde og forskellige arter af olieræddiker. De første frø blev spredt d. 11. juli i Otterup, og resten følger i de næste uger.
Tilsvarende gode resultater blev der i 2025 opnået med kvælstoffikserende efterafgrødeblandinger, hvilket også udbygges med yderligere variationer med bl.a. olieræddiker og vintervikke.
De allerbedste resultater i 2025 blev opnået med inspiration fra Tyskland med en blanding af vinterrug og vintervikke. Denne efterafgrøde skaber stor biomasse i foråret, men kræver til gengæld en sen næste hovedafgrøde som f.eks. majs eller solsikker. Disse forsøg gentages også i år.
Som noget nyt i 2026 vil efterafgrøderne blive fulgt med planteanalyser.
- Således kan vi følge, hvilke mangler på næringsstoffer, der begrænser efterafgrøderne, siger Ulrik Kragh.
Det er ikke alt, der lykkes
I 2025 lykkedes det at opsamle 184 tons tørstof på de 108 ha, der blev høstet.
Selvom udbyttet i 2025 som gennemsnit var rentabelt for de marker, det lykkedes at høste, viste der sig også forbedringsmuligheder. Der var rug, som blev taget af rust, der var vikke, som udvintrede, og der var såbede, som var for ujævne til at høste med optimal effektivitet. Der var også høst, som blev vanskelig pga. regn, biogasanlæg, som ikke lige havde lagerplads, og ikke mindst var der jorde, som var tømt for næringsstoffer, så investeringen i tid og frøblandinger ikke hang sammen. Udbyttet svingede fra tab på ca. 1.800 kr. pr. ha til gevinst på ca. 2.750 kr. pr. ha.
Skemaet herunder oplister de 10 forskellige metoder, der undersøges og demonstreres i GUDP-projektet.
|
Variant |
Begrundelse |
|
Såning med traditionel såmaskine |
For at have et udgangspunkt at sammenligne med |
|
Såning med forskellig bearbejdning af såbed |
Undersøge effekten i efterfølgende høsteffektivitet ved veletableret såbed |
|
Sprede frø fra kornets plejespor 14 dage før høst i stedet for at så efter høst |
Give efterafgrøde 14-21 døgns ekstra vækstdøgn i bunden af kornet / Billigere etablering |
|
Sprede forskellig udsædsmængde, f.eks. olieræddiker 15, 20 og 25 kg pr. ha |
Undersøge effekt af øget udsædsmængde |
|
Sprede coatede og ikke coatede olieræddiker med gødningsspreder |
Undersøge om coatning giver bedre fordeling ved spredning og om det er merprisen for coatede frø værd? |
|
Høste forudgående kornafgrøde tidligt |
Undersøge om tørringsomkostning står mål med den øgede biomasse, man får i efterafgrøden ved tidlig høst |
|
Efterafgrødeblandinger med korn og kvælstoffikserende frø |
Undersøge hvilken effekt de kvælstoffikserende planter har på efterafgrøden og efterfølgende frugtbarhed i jorden |
|
Efterafgrøder til overvintring, når der er efterfølgende sene afgrøder som f.eks. majs |
Undersøge potentialet i at nyttiggøre forårets vækstdøgn |
|
Følge efterafgrøderne med planteanalyser |
For at følge planternes indhold af næringsstoffer med henblik på at fastlægge, hvad der bliver begrænsende faktorer. |
|
Høstmetoder, skårlagt og efterfølgende opsamling med selvkørende snitter i opsamlervogn eller med opsamlervogn med snitter indbygget. |
Undersøge høsteffektivitet med forskellige metoder, vejrlig og tidspunkter. |
Hvis der ønskes uddybning til ovenstående, så kontakt gerne:
Projektleder Ulrik Kragh, BJ-Agro, tlf.: 24615383
Lykkeslund, Lars Langskov Nielsen, tlf.: 40741733 (Otterup)
NOVA Mark, Alex Ostersen, tlf.: 20720014 (Skjern)
MJ Tågholm, Jesper Lodahl, tlf.: 28906326 (Rødekro)
Driftsfællesskabet Stougaard, Jørgen Stougaard, tlf.: 20963801 (Glamsbjerg)
Olieræddiker der spirer. Pressefoto, Efterafgrøder til Biogas.
Såning af olieræddiker. Pressefoto, Efterafgrøder til Biogas.
