Velbesøgt Majsdag hos Hedegaard i Ribe

MAJSAVLERE OG BJ-AGROS PLANTEAVLSRÅDGIVERE BRUGTE TIRSDAG FORMIDDAG PÅ AT VIDENDELE OM 20 FORSKELLIGE MAJSSORTERS FORDELE OG ULEMPER.


Der er mange muligheder med majs, om de skal bidrage til udbytte til kolbemajs, eller foderenheder med højt energiindhold og god fordøjelighed for køerne.
Der i sortsforsøget både tidlige og sene sorter, om end det kan være svært at se forskel, så var rådet fra Bjarne Steiner, at man skal ud og se på kolberne.
Der var også et gennemgående råd: Lad nu majsen blive færdig med at gro. Det hjælper på såvel kvaliteten som foder og giver bedre mulighed for opbevaring.
I forsøgsmarken fremviste Ole Munk Truelsen også resultatet af forskellige gødningsstrategier.
BJ-Agro har med hjælp fra Teknologisk Institut i år udsået en række forsøg med startgødninger. Målet med disse forsøg er at undersøge mulighederne for at optimere sit forbrug af fosfor og om tildeling af startfosfor direkte i så-rillen er vejen frem.
 
 
Det er for tidligt at konkludere på disse forsøg, men BJ-Agro glæder sig til i november/december at kunne dele resultaterne.
Tirsdag var der en del regnbyger, så det var en fornøjelse at dagen kunne sluttes af i maskinhuset, hvor Niels Peter Olsen, Frede Kristensen og Carhlotte Pil Pedersen fra BJ-Agro Handel serverede grillpølser og markedsinformation om indkøb af bl.a. foder, såsæd, ensileringsmidler, energi mm.
Tak til Ralf Sanderink for at ville lægge jord til forsøgene og maskinhus til. Ligeledes tak til Frederik Daabaek fra AGA SAAT som var så venlig at sponsere pølserne.
Vi håber alle havde en god og berigende dag.
Hvis du kan bruge inspiration til din majsavl, så kontakt gerne Ole Munk Truelsen på tlf 40193364 eller Bjarne Steinar tlf. 28459552.