SOM RÅDGIVNINGSKUNDE HOS BJ-AGRO KAN DU MODTAGE ÉN BILLET TIL AT BESØGE BJ-AGRO PÅ AGROMEK
2026 har været et år som har budt på mange udfordringer som planteavler, men året lakker mod ende og vi håber, at de sidste kartofler og evt. også roer er blevet taget op. Hvis du ovenpå høsten kan finde tid til at søge inspiration, vil det glæde os at se dig på Agromek messen i Herning i den kommende uge.
BJ-Agro stiller med et stærkt hold til Agromek og du kan finde os i hal D standnr. 3168.
På standen vil du bl.a. kunne søge nyeste viden om.
- Begrænsninger på kvælstof, hvordan optimerer vi markplanen
- Nyeste forsøgsresultater fra forsøgsmarker, landmandsdemoer, firmaforsøg mv.
- Regenerativ kartoffelavl og hvordan man forbedrer jordens sundhed.
- Planteanalyser i kartofler, nu også et stærkt værktøj i korn, raps og majs.
- Kvælstofoptimering med Flex bladgødskning
- Startgødning i majs effektiv næringsstofudnyttelse ved placering i sårillen
- Biostimulanter hvor vores erfaring giver dig tryghed i anvendelsen
Vi glæder os til at se dig og til de morgenfriske vil vi servere frisksmurte rundstykker og friskbrygget kaffe.
Er du interesseret i én billet til Agromek kan du modtage én billetkode ved at kontakte Natacha Juhl pr. mail nj@bj-agro.dk – så sender hun dig et link til billetten.
Med venlig hilsen
BJ-Agro
