I det sydlige Island, hvor hovedparten af islandske kartofler bliver avlet, har der siden 2020 været stigende udfordringer med skimmel. Da Benny Jensen besøgte området som kartoffelrådgiver i starten af august 2020, var der endnu ikke fundet skimmel i landet, bortset fra nogle ganske få gange gennem årene. Senere i august 2020 blev der fundet lidt skimmelsmitte i enkelte marker i området, men generelt ikke noget alarmerende. På trods af øget fokus på knoldsmitte og forebyggende behandlinger, blev problemet meget større året efter, hvor de fleste marker i området blev angrebet af skimmel i løbet af august 2021. 

I marts 2022 fandt Benny Jensen, sammen med Jens Grønbech fra Aarhus Universitet, store mængder skimmel i de lokaltproducerede læggekartofler. Derfor blev der lagt en forebyggende strategi, som blandt andet betød, at alle avlere i området udskiftede deres planlagte læggemateriale med skimmelfrie, islandske læggeknolde. Der blev ligeledes lagt en beskyttelsestrategi for brug af de skimmelmidler, som så ud til at blive godkendt i Island.

Et uventet problem

Kartoffelrådgiveren var derfor spændt på, hvad der mødte ham, da han i slutningen af juli i år igen satte kursen mod den sydlige del af Island.

- Selvom det næsten ikke burde kunne lade sig gøre, så tyder meget desværre nu på, at de har fået sporebaseret smitte med skimmel, der overlever i jorden. Det er overraskende, for det kræver, at flere faktorer har været til stede samtidigt, for at det kan lade sig gøre. Men som symptomerne ser ud og med markernes historik, kan det ikke forklares på andre måder. Der er rigtig meget skimmel, siger Benny Jensen.

Så det, man ifølge Benny Jensen troede ville blive en kamp for at undgå for meget skimmel fra knoldsmitte, viste sig kun at være en lille del af problemet.

- Der er nu kraftigt skimmel i adskillige marker, hvor der var kartofler med skimmel i 2020 eller 2021. Vi har eksempelvis set en mark, hvor der var vårbyg i 2021 og kartofler i 2020, og hvor der nu er helt tydelig jordbåren smitte. Alle blade, der rører jorden, er angrebet af skimmel, og stænglen er angrebet helt fra jordoverfladen, fortæller Benny Jensen.

Et eksempel på, hvad der mistænkes for at være jordsmitte i Island. Foto: Benny Jensen

Kræver to typer skimmel

I 2021 blev der taget prøver af skimmelsmitten, som viste, at der var tale om racen EU 41, som også er en af de to dominerende i Danmark. Derfor var teorien, at smitten var kommet til Island i læggekartofler, eller kartofler til den lokale pommes-frites produktion, fra Danmark. Men for at der kan dannes jordsmitte, kræver det, at der er minimum to skimmelracer til stede samtidig, som kan mødes og lave kønnet formering på bladene, inden bladet visner og dør. Herigennem danner skimlen sporer, som kan overleve i jorden i mindst 3-5 fem år.

- Der har altså været en del mere skimmel og flere skimmelracer de to forgangne år, end vi først har troet. Aarhus Universitet har dog både i år og de sidste to år beregnet skimmelrisikoen i Island, som har været meget høj i slut juni og juli og sidste år i august, men vi havde slet ikke forudset, at der allerede var to racer, og i et omfang så de har kunnet lave en krydsning, siger Benny Jensen og tilføjer:

- Mit gæt er, at den øgede skimmelrisiko skyldes klimaforandringer, som har medført mere skimmelfavorabelt vejr. Selvom der sjældent er over 15 grader varme i Island, og oftest flere dage i ugen med regn og blæst, er det efterhånden ved at være mildt nok om natten, til at skimlen kan trives.

Dyrker Kartofler som monokultur

På de islandske marker, hvor der er kørt forebyggende med Proxanil allerede d. 5. juli for at bremse eventuel knoldsmitte, har det næsten kunnet holde skimlen væk, fordi det er et systemisk middel, der kunne nå helt ind i de små planter. Men der er også marker, der først er behandlet senere, og hvor smitten derfor er så slem, at der er risiko for, at hele marken går tabt.

- Hvis det bliver bekræftet, at det er jordsmitten, der er problemet, bliver det en kæmpe udfordring i forhold til sædskifte, fordi de i Island ofte dyrker kartofler som monokultur eller i hvert fald på samme mark tre-fire år i træk. Derudover har de ikke været vandt til at sprøjte ret meget tidligere og har heller ikke mange midler at gøre med. Måske er nogle midler godkendt, men de kan ikke få fat i dem, fordi ingen vil gøre sig besværet med at sælge dem på så lille et marked, siger Benny Jensen.

Problemet forstærkes af, at de i Island helst vil have deres egne sorter, men mange af dem er meget skimmelmodtagelige. Så hvis sorterne ikke skal ødelægges fuldstændig, er avlerne nødt til at lave nogle meget tidlige sprøjtninger med for eksempel Proxanil eller Zorvec for at holde skimlen nede.

- Jordsmitten er bestemt en trussel for den islandske avl af spisekartofler, som de gerne vil være selvforsynende med. Indtil videre er smitten kun i det sydlige Island, men man frygter selvfølgelig, at den breder sig til de øvrige områder i landet, hvor der også dyrkes kartofler, siger Benny Jensen og tilføjer:

- Selvom vi synes, vi har svære forhold for kartoffelavlen i Danmark med begrænsede midler og så videre, så – ikke at det er en trøst ­– er vi trods alt ikke lige så dårligt stillede som i Island, hvor de har endnu færre midler end os.