Bladlus / Jordlopper mm.

SKADEDYR I KARTOFLER


Bladlus
Der findes flere forskellige arter af bladlus i kartofler, der kan være et problem. Angrebet er sjældent så kraftigt, at det går ud over udbyttet i kartoflerne, men bladlusene kan overføre virussygdomme (virus Y), og derfor skal man være meget opmærksom på bladlus i læggekartofler. Tidspunktet for luseangreb er meget vejrafhængig, men forekommer normalt i kartofler fra sidst i juni. I luseår kan det være nødvendigt, at nedvisne læggekartoflerne, så snart der er en rimelig knoldstørrelse i de virusfølsomme sorter. Det er bedre at acceptere et lavere udbytte og små knolde, end at få hele avlen inficeret med virus.

Jordlopper
 
Det er sjældent, at angrebet af jordlopper er så kraftigt, at det alene kan udløse en bekæmpelse, men kraftige angreb kan holde planter på 10-15 cm helt tilbage. Jordlopperne er blåsorte 1-2 mm store birkes-lignende insekter, som springer væk når man fører hånden tæt hen over dem. Anvendelse af et pyrethroid til tæge- og cikadebekæmpelse, vil også bekæmpe jordlopperne.

Knoporme
 Agrotis segetum

Ageruglens larve kan være et problem i kartofler, hvor de gnaver på de nye knolde, hvilket gør dem uanvendelige som spisekartofler. Ageruglen lægger æg i juni og juli måned, hvorefter de små larver kravler ned i jorden, og gnaver på de nye knolde. Angrebsrisikoen er størst på lette jorde, under tørre og varme forhold - især med gulerødder i nærheden.

Hyppig vanding er dog ofte tilstrækkelig til at undgå et kraftigt angreb. Er der behov for kemisk bekæmpelse, skal der sprøjtes på det tidlige larvestadie, inden larverne kravler ned i jorden.

Behovet for en kemisk bekæmpelse vil kunne afgøres ud fra et varslingssystem, hvor ageruglens flyvninger og derved æglægningsintensitet registreres ved fangst af agerugler i fælder. Vejrforhold efter æglægning har stor betydning for sprøjtebehovet, da de små larver er følsomme overfor vand. En veltilpasset vanding vil således også kunne mindske problemet.


Stankelbenslarver Tipula spp.

Stankelbenslarver kan ligeledes være et problem i kartofler. Stankelbenslarverne gnaver i stænglerne, hvorved toppen visner og væksten standser. Stankelbenslarver kan især optræde det første år efter nedpløjet græs, hvorfor angreb kan undgås ved et fornuftigt sædskifte.

Vildtskader
Kronvildtbestanden bliver i disse år større og større i Danmark. Dette kan lokalt medføre store problemer med afgrødeskader. Flokke på 100 - 200 krondyr er ikke ualmindeligt i de områder hvor bestanden er tættest. Avles der kartofler i sådanne områder bør de nødvendige afværgemetoder sættes iværk. Skræmmemidler som oppustelige menneskefigurer og gaskanoner har en vis omend kortvarig effekt. Ophængning af små poser med menneskehår langs marken har ligeledes en vis effekt.

Enkelte landmænd har opsætter  vildthegn. Dette betragtes dog som en absolut nødløsning, da dette hæmmer vildtets frie bevægelighed og derfor er en noget kontroversiel løsning, omend den i visse tilfælde er nødvendig.